Tak for besøget

Michelinstjernen og banankagen

Da Eliot startede sin praktik hos Gastromé, var han 14 år gammel. Han var skoletræt og havde svært ved at finde sin plads. Derfor kom han til Gastromé gennem en kommuneordning, der skulle bygge bro mellem skole og erhvervsliv. Fra første dag trådte han ind i et professionelt køkken med sin nysgerrighed og sit gåpåmod, og blev hurtigt en del af teamet.

Hos Gastromé tror vi på, at de bedste løsninger sjældent findes i de rigtige svar, men i de rigtige spørgsmål. For behøver et samarbejde mellem en erhvervsskole og en Michelin-restaurant egentlig at se ud på én bestemt måde? Og hvad sker der, når vi giver plads midt i alt det blanke og polerede?Gennem kokkehåndværket fik Eliot mulighed for at arbejde kreativt med sine hænder og mærke følelsen af at lykkes med noget. Og måske vigtigst af alt: at lære sig selv bedre at kende.

En dag kom Eliot med en opskrift. Hans helt egen, som han havde justeret igen og igen, indtil den var præcis, som han ville have den. Vi bagte den i vores køkken, og da vi smagte på den, besluttede vi, at den skulle følge vores gæster hjem.Det er den samme banankage, du har fået et lille stykke med hjem af i aften. Både fordi den smager virkelig godt. Men også fordi den er blevet et symbol på, hvem Gastromé egentlig er.

Smagsoplevelsen

Når vi byder indenfor til en aften på Gastromé, er det vores ønske, at I går herfra med mere end blot mætte maver, men med en oplevelse, der varer ved. Derfor lader vi fortællinger fra skoven, havet og haverne omkring os danne udgangspunktet for menuen. Og lige så vigtigt er det de passionerede personligheder i huset, som skinner igennem i hver servering, der skabes, og hvert glas, der skænkes. Du vil også opleve, at menuen skifter hele fire gange om året. Det giver plads til sæsonens bedste råvarer og skaber rum til at udfordre og udfolde kreativiteten. Ingen menuer bliver gemt. De får lov at leve videre i gæsternes minder.

Måske er du nysgerrig på at genbesøge, hvad du har fået serveret i aften. Hvad var det nu lige, der var i den servering, du særligt godt kunne lide? Og hvilken vin var det, der satte prikken over i’et?

Uanset håber vi, at du har haft følelsen af at være i lidt af en Gastromé-boble under din middag. Et sted, hvor tiden flyder afsted i takt med serveringerne og glas, der fyldes med vin og andre gode drikke. Vi forstår også godt, hvis du ikke kan huske alt det, du netop har smagt dig igennem. Derfor har vi samlet både menuen, vinkortet og den alkoholfrie drikkemenu herunder.

Serveringerne

Snacks

Blåmusling – Bukkehorn – Gule beder

Arme riddere – Modnet okse – Skovland-ost

Vagtelæg – Sort trøffel – Purløg

Tatar på ørred – Pink grape – Vingelé

Grønne asparges – Agurk – Estragon

Vagtellår – Karl Johan – Sprød kartoffel

Det salte

Kammusling – Syrlige æbler – Kamilleblomst

Ørred fra Vejle Ådahl – Fermenterede gulerødder – Yuzu

Pighvar – Rosenkål – Dildfumé

Lammetunge – Grønne asparges – Morkler

Gris fra Troldgaarden – Rødbeder – Enebær

Vagtel – Ramsløg fra skoven – Peberrod

Det søde

Walnød – Dild – Yoghurt

Rabarber – Estragon – Tykmælk

Chef’s Table

Hvide asparges – Stenbidderrogn – Røget hollandaise

Oscietra Caviar – Stegt blomkål – Macadamianødder

Vinkortet

Til kammuslingen
2024, Quinta do Regueiro, Alvarinho, Vinho Verde, Portugal

Til aspargesen
2024, David Finlayson, Chardonnay “Chicken Shit”, Stellenbosch, Syd Afrika

Til Caviaren
Krug 173 EdiHon

Til ørreden
2023, Weingut May, Silvaner, Franken, Tyskland

Til pigvaren
2025, Bernabeleva, “Camino Blanco”, Madrid, Spanien

Til lammetungen
2022, Dom. Le Roc des Anges, 70%Grenache+30%Syrah, Rousillion, Frankrig

Til grisen
2024, Olivier Giroux, Morgon (Gamay), Beaujolais, Frankrig

Til vagtlen
2024, Villa Terlina, Barbera d´AsH, Piemonte, Italien

Til det søde
2024, Braida, Brache\o d´Aqui, Piemonte, Italien

Den alkoholfrie

Til kammuslingen
Pære, Citron, SilverHp

Til aspargesen
Tonic & Grapejuice

Til Caviaren
Grøn Sparkling Tea

Til ørreden
Æble, Hvid Peber

Til pigvaren
Anis & Lavendel

Til lammetungen
“Kaffe”

Til grisen
Rødbede-Lapsang

Til vagtlen
Blåbær-Rips

Til det søde
Muri-Jordbær-Tomat

Vores leverandører

Når vi udvælger vores leverandører, vælger vi sam`dig samarbejdspartnere, som kan sikre den helt

reae kvalitet både i råvarer og i værdier. Hvis du er nysgerrig på at blive lidt klogere på nogle af

vores leverandører, kan du læse mere om dem her.

Gastromés DNA

Når du besøger Gastromé, besøger du en Michelinrestaurant. En Michelin-drøm, forankret og udlevet i Aarhus. Og et mål om at sætte Aarhus på det gastronomiske verdenskort. Men du besøger også et hus, hvor du kan sænke skuldrene fra det øjeblik, du træder ind. Et hus, hvor mange forskellige og unikke personligheder har deres daglige gang. Hvor passion og store ambitioner altid balanceres med respekt og nærvær.

Når vi spørger teamet, hvorfor de arbejder netop her, er deres svar stort set ens. De fortæller om menneskene. Om drømmene. Om følelsen af at skabe noget større sammen. Gastromés DNA handler med andre ord ikke kun om den præcision og perfektion, som en Michelinstjerne kræver, men også om plads til mennesker og ægte nerve. Derfor håber vi, at du ved siden af smagene på din tallerken og i dit glas også oplever menneskene bag og den stemning, det skaber.

Del din oplevelse med os

Følg med

Tilmeld nyhedsbrev