Velkommen til vores Gastromé, en gastronomisk perle beliggende i Risskov i udkanten af Aarhus, hvor kokkene William Jørgensen og Søren Jakobsen har skabt et sted, hvor passion for madlavning møder det bedste fra naturens skatkammer kombineret med det bedste fra vinens verden. Gastromé er en Michelin-restaurant med et stærkt fokus på lokale Europæiske råvarer, bæredygtighed og unikke smagsoplevelser uden dogmer.
Søren Jakobsen og William Jørgensen startede deres samarbejde, da de mødtes på kokkeskolen i Silkeborg for mere end 20 år siden, og de har fulgtes ad lige siden. I 2014 blev Gastromé født i Rosensgade i Aarhus, og kun fem måneder senere fik restauranten sin Michelinstjerne, som siden er blevet genvundet alle årene.
WILLIAM JØRGENSEN
Co-Founder, owner and headchef.
William Jørgensen og Søren Jakobsen er to af Danmarks mest anerkendte kokke, Hvor William Jørgensen som Køkkenchef leder køkkenet og Søren Jakobsen er restaurantens general Manager. De har en fælles mission om at skabe innovative oplevelser, der hylder det Europæiske og Skandinaviske terroir og årstidernes skiftende råvarer. Med deres mangeårige erfaring i gastronomiens verden og deres dybe forståelse for kulinarisk håndværk, har de opnået international anerkendelse og skabt en restaurant, der er blevet en destination for madelskere fra hele verden.
Hos Gastromé kan gæsterne forvente nyskabende retter kombineret med en behagelig og afslappet atmosfære. Menu og vine er skabt ud fra sæsonens bedste råvarer, og hver ret afspejler Gastromés filosofi der bygger på respekt for naturen og et ønske om at fremhæve de enkelte ingrediensers bedste egenskaber. Vores filosofi bygger på en ideologisk tankegang om at holdet kommer først. Du vil derfor altid møde et engageret ansigt hos os som har gjort Gastromé til en del af deres eget og gerne vil dele ud af det.